Vi har i dag haft meget fokus på digital myndiggørelse, og i vores eksperimentgruppe 5, kunne vi vælge iblandt flere emner som vi kunne arbejde med på dagen. Vi er jo en del forskellige undervisere i gruppen, forstået på den måde, at vi alle underviser i hver vores fag og skoler. Vi blev ret hurtigt enige om, at et emne som hacking er meget interessant, da det berøver os alle og ikke mindst vores elever. Vi skal jo huske, at alt vi acceptere på nettet osv. giver vi andre lov til at se, og hvad ønsker vi egentligt selv at alle i verden skal vide om os? Vi skal jo tænke på vores egen brugen af de digitale teknologier, med hensyn på hvordan vi bruger dem i vores undervisning, og hvad vi vil med det. Vi står med et ansvar over for vores elever, at vise dem hvorfor vi bruger denne video f.eks. og hvordan. Jeg siger ikke at vi skal lære dem alt om hvad de må og ikke må på nettet osv. men vi må vise dem, med de remedier vi selv bruger, hvorfor vi etisk korrekt bruger netop disse, og til hvad. I auto branchen bruger f.eks. rigtig mange forskellige hjemmesider til at købe reservedele fra, og få data til biler. Vi skal her selv kunne se kritisk på de hjemmesider vi bruger, og det samme gælder med de hjemmesider eller videoer vi bruger i undervisningen. Jeg er meget sikker på at jeg fremover når jeg viser en hjemmeside, eller en video, vil vende mig rundt til elever og udspørge dem mere til hvordan vi med kritiske øjne kan se på dette sammen. Så forstår de måske lidt bedre brugen af de arbejdsredskaber vi bruger.
Jeg har selv brugt undervisningsmateriale på nettet som jeg har vist til mine elever, men har aldrig selv tænkt særlig kritisk på det. Jeg skal blive bedre til selv at stille spørgsmål til hvad jeg bruger på nettet, og sige hvad, hvorfor, og hvordan kan dette bruges korrekt i undervisningen, og er der noget jeg selv skal være meget opmærksom på.
Når jeg ser på de teoretiske modeller vi arbejder med på dette modul, er jeg blevet meget optimistisk på Tpack modellen, som jeg har skrevet om tidligere på bloggen, for den har et godt synspunkt med, hvad kan jeg selv fagligt, hvilke pædagogiske modeller vil jeg arbejde med i forhold til de elever jeg har med at gøre, og hvilke teknologiske produkter ønsker jeg at bruge i min undervisninger, og hvorfor. Når jeg så fremover vil bruge mit undervisningsforløb som jeg bruger online, vil jeg bruge mere tid på denne didaktiske model, til at se mere dybt på det materiale jeg har, og hvordan jeg vil anvende det, så det passer ind i den klasse jeg skal undervise.
Af: Peter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar